Stævner og Turneringer

Der vil nogle gange i løbet af sæsonen blive sendt invitationer til stævner ud til medlemmerne via e-mail, men I opfordres til selv at finde indbydelser til stævner og turneringer via de to link herunder.

Sæsonplan for DGI
BadmintonPeople

Klubben betaler for tilmelding til holdturneringer - denne tilmelding foregår i starten af hver sæson - som regel indenfor de første 14 dage af september. For hvert hold kræver vi at der er en holdleder, der står for alt det praktiske med at arrangere kampe med de andre klubber, reservere haltid til hjemmekampe m.v.

Se hvilke muligheder der er for holdturneringer: DGI

Hvis I er nogle stykker der ønsker at deltage i en holdturnering - eller har du lyst til at høre om muligheden for at deltage på et hold, så kontakt hold-ansvarlig Erling Christensen.

Der er ikke tilskud til stævner for seniorer.

Ungdom:
For Ungdommens vedkommende, kan forældre eller de unge selv rette henvendelse til formand Per Madum eller Aage Müller. Se under overskriften "Bestyrelse & Kontaktpersoner".

I kan også selv tilmelde jer via BadmintonPeople, men hvis I gør det, skal formanden underrettes om dette med det samme.

Klubben betaler som udgangspunkt for stævnegebyret til 3-4 DGI stævner pr. sæson for ungdommen, så det er bare om at få det prøvet 🙂

Vi ses i hallen!